Home Oplevelser Sådan kan du servere maden til dit bryllup

Sådan kan du servere maden til dit bryllup

0
Sådan kan du servere maden til dit bryllup

Maden er en af de vigtigste dele af bryllupsfesten, og den skal derfor ikke kun smage godt, men også serveres ordentligt. Hvordan maden skal serveres, er derfor et vigtigt spørgsmål at finde svaret på, imens man er i godt i gang med at planlægge. Først skal man dog tage stilling til, hvor brylluppet skal holdes; i et flot lokale eller skal der lejes telte til bryllupsfesten?

Først og fremmest: et godt sted at holde brylluppet

Før man tager hul på planlægningen af maden samt serveringen af den, skal man finde et godt sted at holde brylluppet. Man kan blandt andet vælge at holde det i et stort festtelt. Det er en god måde at holde bryllup på, hvis det finder sted om sommeren eller sent på foråret. Så har man rig mulighed for at være ude i det gode vejr, og bryllupsfesten bliver med garanti super hyggelig og nede på jorden. Man kan leje teltet til brylluppet hos telttilfest.dk. Den anden mulighed, man har, er at holde brylluppet inde døre. Det kan for eksempel være i et flot festlokale, eller man kan lave en aftale med en restaurant eller et hotel, der har nogle flotte lokaler til sådanne anledninger.

Buffet eller portionsanretning?

Det store spørgsmål er, hvorvidt maden skal serveres som buffet, eller om den skal portionsanrettes. Begge dele har fordele og ulemper; portionsanretning er pænere end buffet, men til gengæld har man bedre mulighed for at spise så meget, man har lyst til, hvis det er buffet. Hvis man ikke kan bestemme sig, kan man dog sagtens finde en mellemvej. Man kan for eksempel servere forret og dessert som portionsanretning, mens hovedretten kan være buffet.

Hvilken type fest er det?

Det er ikke helt ligegyldigt, om man vælger buffet, portionsanretning eller en blanding. Buffet virker nemlig mere uformelt, så det passer perfekt til brylluppet, der bliver holdt i et festtelt. Det er nemlig ofte lig med en mere uformel fest, hvor det ikke er sikkert, at portionsanretning vil passe ind. Portionsanretning bliver nemlig ofte betragtet som mere formelt, så det passer måske bedre til det bryllup, der bliver holdt i flotte lokaler og bærer et særlig luksuriøst præg.

Flot anretning

For at gøre maden mere appetitlig, skal den anrettes flot. Ved portionsanretning skal tallerkenen anrettes elegant og simpelt og meget gerne med pynt, for eksempel i form af nogle urter eller frugt eller grøntsager, der er skåret flot ud. Buffeten kan også sagtens anrettes flot. Find nogle flotte fade og skåle frem for at få maden til at være mere indbydende.

Hvem skal servere?

Når maden er flot anrettet, og måden, den skal serveres på, er på plads, så skal man tage stilling til, hvem der skal servere maden. Den skal på en eller anden måde komme fra køkkenet til buffetbordet eller gæsternes tallerkener, og det er selvfølgelig ikke noget brudeparret selv skal stå for på deres store dag. Derfor skal man enten lave en aftale med nogle af gæsterne, der måske er villige til at hjælpe med at anrette maden og stille den frem. Den mest optimale løsning er dog at betale sig fra det. Serveringspersonale er en rigtig god investering til brylluppet. De vil tage hånd om servering, anretning og opvask, så både brudeparret og alle gæsterne har god tid til at nyde hinandens selskab og den store dag. Selvom det kan virke helt fint, at nogle af gæsterne hjælper til, så kommer der til at være så meget at se til, at de dårligt kommer til at sidde ned og slappe af. Derfor er det en god idé med serveringspersonale, som udelukkende er til stede for at tage sig af maden.

Dæk et pænt bord

Én ting er at servere noget god mad, men for at det skal smage endnu bedre, skal det serveres i flotte omgivelser. Et pænt dækket bord gør en stor forskel, og er et absolut must til brylluppet. I bryllupsplanlægningen skal man altså også tage stilling til, hvilken form for bordpynt, man skal udsmykke bordene med. Bordpynten skal holdes simpel for, at man får det bedste udtryk – ellers kommer bordene hurtigt til at virke rodede, men man skal samtidig heller ikke holde igen med kreativiteten.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here