Home Oplevelser Fire solsikre destinationer i Europa

Fire solsikre destinationer i Europa

0
Fire solsikre destinationer i Europa

Drømmer du dig langt væk fra kolde, våde og blæsende Danmark? Så er du absolut ikke den eneste. Heldigvis er der adskillige lækre destinationer i Europa, hvor du er så godt som garanteret sol, varme og ren afslapning.

Find drømmerejsen her i artiklen, hvor vi har gravet fire solsikre destinationer i Europa frem fra gemmerne.

Gran Canaria, Spanien

På Gran Canaria og de resterende Kanariske Øer kan du stort set altid være sikker på sol. Dette skyldes blandt andet, at den spanske øgruppe i virkeligheden ligger tættere på Afrika end på Spanien. Samtidig har Gran Canaria et stort bjerg lige i midten, hvilken betyder, at skyer og uvejr typisk holder sig på den nordlige side af øen. Det kommer kun dig til gode, for du kan nemlig slappe helt af på den sydlige side med masser af sol, lækre strande og et hav af aktiviteter.

Cypern

Du kan også vende snuden mod Cypern – en af de måske nok mest populære destinationer for danskere. Her får du alt, hvad hjertet begærer – lige fra masser af sol og varme til lækker vin, god mad, golfbaner og masser af andre aktiviteter.

Dertil har Cypern den fantastiske bonus, at du også kan stå på ski. Det gør Cypern til en helt ekstraordinær destination for dig, der elsker alpin sport – her kan du nemlig tage på en såkaldt Sea to Sky-tur, hvor du bader i havet og står på ski samme dag. Galt eller genialt? Det vil vi lade dig om at vurdere.

Sicilien, Italien

Hvis man vil have sol, gælder det generelt om at komme sydpå. Et af de mest fantastiske steder, man kan flygte hen, når den danske sommer ikke leverer den sol, som man drømmer om – ja, det er Sicilien eller Syditalien.

Her får du ikke bare sol og varme, men du får også masser af ekstraordinært god mad og vin. Dertil kommer alle de lækre strande samt de mange kulturelle oplevelser. Italien, som jo var hjemstavnen for Romerriget, bugner med masser af rester fra antikken.

Madeira, Portugal

Et andet fantastisk sted, hvor sommeren aldrig forsvinder, er Madeira. Her er temperatursvingningerne mellem vinter og sommer ikke meget større end et par grader. Det er perfekt for dem, der elsker at bade i det fantastiske blå ocean samt at opleve en fuldstændig vild natur, som man bare ikke oplever herhjemme.

Nåh ja – og så er de også i Portugal ekstraordinært gode til alt, der hedder kulinariske oplevelser.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here