Ferier skal være fyldt med gode oplevelser og afslapning, hvilket bestemt ikke er foreneligt med sygdom. Derfor skal du naturligvis gøre alt for at undgå at blive syg på din ferie. Det kan du heldigvis gøre med nogle relativt få redskaber.
En ferie byder på flere ”fælder”, hvor du kan være uheldig at blive syg. Det drejer sig primært om flyrejsen, hotellet og ved madindtag. Bliv klogere på hvad du kan gøre herunder.
Pas på dig selv på flyrejsen
Flyvemaskiner presser mange mennesker sammen på meget lidt plads, og det betyder, at bakterierne har gode muligheder for at boltre sig. Du kan med fordel medbringe håndsprit, som du skal bruge, når du indtager mad, eller hvis du benytter toilettet.
Det er desuden vigtigt, at du er opmærksom på aircondition og temperaturen i flyet, da det ofte kan være koldt i et fly. Så selvom du er på vej til et varmt klima, så kan du blive nødt til at medbringe bukser og trøje for at være sikker på ikke at blive syg på flyrejsen.
Brug din sunde fornuft på hotelværelset
Afhængigt af hvilken standard dit hotel er, så varierer rengøringsniveauet betragteligt på forskellige hoteller. Det er derfor vigtigt, at du bruger din sunde fornuft og udforsker værelset for renlighedsniveauet. Igen er håndsprit din ven. Et godt tip er at spritte kontakter til lys og natlamper af, da de er noget af det mest bakteriefyldte.
Undersøg din mad
Maden kan være en af de største syndere i forhold til sygdom, da din mave ikke er vant til at håndtere de udenlandske bakterier, og samtidig kan hygiejnen være anderledes. Derfor er det vigtigt, at du vælger restauranter med omhu. Hvis du spiser buffet, så kig efter om maden ser frisk ud og vær generelt kritisk med dit madindtag.